
Billet - Keramik & Gløgg - fredag 06.11.2026
Keramik & Gløgg
“Keramik &” er en ny eventrække skabt i samarbejde mellem Blomst & Bolig og Greystone Craft. Sammen skaber vi kreativt, bliver inspireret og ikke mindst forkælet.
Årets sidste event byder julen velkommen med:
Keramik & Gløgg
Der sker noget helt særligt, når man sidder side om side og skaber. Snakken bliver blødere. Grinet varmere. Roen sænker sig i kroppen. Og midt i lyskæder og vintermørke glemmer man for en stund både to-do-lister og juletravlhed.
Ler på fingrene
En stemningsfuld fredag aften i Pernilles hyggelige butik i Padborg, hvor du får ler i hænderne – og friheden til at skabe din helt egen julekeramik.
Adeline guider dig trin for trin gennem design og formgivning, så du både får teknikken med og plads til dit personlige udtryk.
Gløgg i koppen
Midt i ler, latter og koncentrerede øjeblikke forkæler vi smagsløgene med lækker, varm gløgg. Vi lader julestemningen brede sig stille og roligt.
Inden du går hjem, vælger du glasur til din julekeramik. Adeline brænder og glaserer det for dig, og ca. tre uger senere kan du hente dit helt færdige stykke i butikken. Håndlavet julepynt eller brugskunst, du rent faktisk selv har designet og skabt – klar til at bringe ekstra varme ind i din december måned.
Begrænset antal pladser
Vi holder holdet lille, så der er tid, ro og nærvær omkring bordet.
Når pladserne er væk, er de væk.
Tag din veninde under armen – eller giv dig selv en pause midt i juletravlheden.
✨ Ler på fingrene. Gløgg i koppen. Jul i kroppen.
Hvornår:
Fredag d. 06. november
Klokken 19-22
BEMÆRK! Eventet afholdes i Blomst & Bolig i Padborg – Torvegade 16, 6330 Padborg
